Trods massive offentlige investeringer er 170.000 unge hverken i job eller uddannelse. For 7 pct. unge er dette stadig deres livssituation i over to sammenhængende år. Konsekvenserne er først og fremmest størst for den enkeltes livsbane. Samtidig er det dyrt og koster staten 15 mia. om året.
Som almennyttig non-profit organisation samarbejder Raido med uddannelsesinstitutioner for at mindske frafald gennem udvikling, afprøvning og udbredelse af indsatser. Raidos arbejde støttes løbende af en række aktører og eksperter fra den offentlige, private og civile sektor, herunder ledere fra CeFU, Harvard, Nike Social Innovation Fund, McKinsey & Co, AKQA, ReD Associates m.fl.
Raidos to hovedaktiviteter fokuserer på uddannelser med højt frafald af elever, fx EUD/VUC/HF/STX:
For det første designer og tester vi nye lokale indsatser for mindsket frafald pba. et kort forstudie med høj involvering af elever og medarbejdere.
For det andet samler vi uddannelsesledere og vejledere i Raidos Lederenetværk - et udviklingsforum, der mødes halvårligt for at videndele og udforske nye idéer og samarbejder.
AKQA er et førende digitalt bureau, der bruger digital strategi, kreativitet og teknologi til at skabe værdifulde brandoplevelser, kunderejser og idéer til kunder i hele verden. AKQA Denmark har støttet Raido som flereårig pro bono partner fra starten i 2019.
AKQA har spillet en afgørende rolle og givet Raido liv og identitet i form af hhv. brand navn, logo og hjemmeside design og meget mere.
Steffen Otkjær, Managing Director, AKQA Denmark
Raido samarbejder med uddannelsesinstitutioner om nye indsatser, der mindsker frafald og styrker elevernes fællesskab og trivsel. Kontakt os for en uforpligtende snak og læs mere herunder.
Læs mere her