EN

SPS-konferencen 2023

Den 5. oktober 2023 samlede vi endnu engang fagpersoner, der arbejder med specialpædagogisk støtte til en inspirerende dag og fagligt fællesskab i skønne omgivelser på Nyborg Strand. #SPSkonf23

På SPS-konferencen i år mødtes 320 fagpersoner, der arbejder med specialpædagogisk støtte på tværs af uddannelsesinstitutioner. 

Programmet bestod af oplæg, workshops og videndeling med SPS-fagpersoner, unge erfaringseksperter, ledere og andre aktører, der arbejder med studiestøtte. Se program og download materialer fra dagen herunder.

 

MATERIALER OG PRÆSENTATIONER FRA DAGEN

Program, talere, udstillere

Oplæg om SPS v. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Workshop om angst v. Mikael Thastum 

Workshop om autisme v. Linda Lous-Willerup & Lone Holm Feddersen 

Workshop om ADHD v. Tine Krista Hedegaard 

Workshop om ordblindhed v. Marie Wolter Bertelsen

Workshop om ChatGPT (ordblindhed) v. Karsten Jepsen 

Workshop om talblindhed v. Bent Lindhardt

Workshop om SPS-teamet v. Roskilde Tekniske Skole

SPS-mentorhåndbogen

 

PROGRAM FOR DAGEN

09:00 Ankomst, registrering og morgenmad 

10:00 Velkommen og introduktion 

10:20 Nyheder og råd om SPS v. STUK

11:00 Workshops 

12:00 Frokostbuffet i restauranten

13:00 Workshops 

14:15 Netværk med kaffe og kage 

14:45 Paneldebat med unge, fagpersoner og eksperter

15:45 Afrunding 

16:00 Tak for i dag

 

BESKRIVELSER AF WORKSHOPS

Formiddag kl. 11-12

ANGST | Hvordan støtter man elever med angst?
v/ Mikael Thastum, professor i psykologi | Aarhus Universitet

Bliv klogere på angst som diagnose og få konkrete værktøjer om realistisk tænkning, målsætning og eksponering.

ORDBLINDHED | Tak for IT-rygsækken. Hvad nu?
v / Marie Wolter Bertelsen, selvstændig & konsulent på voksen-ordblindeområdet

Flere ordblinde elever bruger ikke IT-hjælpemidlerne i dagligdagen. Få et indblik i årsagerne bag og gode råd til, hvad man kan gøre som underviser og læsevejleder.

TALBLINDHED | Bliv klogere på talblindhed /dyskalkuli
v / Bent Lindhardt, lektor emeritus Professionshøjskolen Absalon

Hvad karakteriserer talblindhed, og hvilke udfordringer kan det have for undervisning og læring af unge og voksne elever? Få eksempler på cases som illustrerer udfordringer og eksempler på konkrete tiltag.

SPS-TEAMET | Mentorhåndbog og fagligt fællesskab
v/ Susanne Ogstrup, uddannelsesleder & Mads Christian Skytte-Nielsen, SPS-koordinator | Roskilde Tekniske Skole

Hør om skolens erfaringer med videndeling og fagligt fællesskab blandt støttegivere - samt mentorhåndbog og samtaleredskaber udviklet i samarbejde med Raido.


Eftermiddag kl. 13-14

AUTISME | Sådan støtter vi elever med autisme
v/ Linda Lous-Willerup, stifter og konsulent & Lone Holm Feddersen, souschef | Rådgivningscenteret Ud i Livet 

Hvad er autisme, og hvad kan opleves som svært for elever med diagnosen? Få konkrete værktøjer til, hvordan støttegivere bedst hjælper elever med autisme.

ADHD/ADD | Den gode SPS til elever med ADHD
v/ Tine Krista Hedegaard, fagchef og programleder på voksenområdet | ADHD-foreningen

Få indblik i udfordringer hos elever med ADHD og redskaber til støtte af eleverne - herunder samtaleredskab og casearbejde.

ORDBLINDHED | ChatGPT - en verden af muligheder
v / Karsten Jepsen, ordblindeunderviser | Læse- og Skrivecenter, KVUC

Hvordan kan kunstig intelligens (AI) og ChatGPT hjælpe ordblinde og læsevejledere? Få konkrete eksempler og idéer til, hvordan ChatGPT kan bruges i SPS til ordblinde.

SPS-ADMIN | Værktøjer til effektiv SPS-administration
v / EUC Sjælland, SOSU Midt- og Vestjylland, Svendborg Gymnasium og STUK 

Få indsigt i god praksis, IT-systemer og værktøjer inden for SPS-administration med deltagelse af SPS-ansvarlige fra en række uddannelsesinstitutioner samt SPS-enheden i STUK. 

 

Læs om året før: #SPSkonf22