EN

SOSU-VUC samarbejde for flere faglærte

04.10.2023

Danmark mangler faglærte – både nu og i fremtiden. Det gælder også i hovedstadsregionen. Derfor er syv uddannelsesinstitutioner gået sammen i et udviklingsprojekt, der skal udforske nye tiltag for, hvordan vi i fremtiden får flere dygtige faglærte. Projektets pilotfase er medfinansieret af Region H og uddannelsesinstitutionerne, og understøttes af Raido.

Et nyt samarbejde mellem SOSU H og seks VUC’er i Region H skal udforske nye tiltag i overgangen mellem voksen- og erhvervsuddannelser, så vi får flere dygtige faglærte. Projektet fokuserer på tre temaer, der konkretiseres på baggrund af forstudier med høj inddragelse af elever og fagpersoner i uddannelsessektoren i efteråret 2023.

De tre temaer for samarbejdet er:

  • Brobygnings- og uddannelsesforløb fx ‘Klar til SOSU/EUD’
  • Vejledning i overgange mellem VUC og SOSU-uddannelser
  • Screening af kursister/elever

Sammen med SOSU H deltager de seks VUC’er hhv. Frederiksberg VUC & STX, HF & VUC København Syd, HF & VUC Nordsjælland, KVUC, Vestegnen HF & VUC og VUC Lyngby. Projektet er forankret i en styregruppe med direktører og rektorer fra uddannelsesinstitutionerne, samt en tværfaglig arbejdsgruppe med ledere, vejledere og undervisere. Begge understøttes af Raido som videns- og udviklingspartner.

 

KONTAKT

Helle Sloth (overordnet projektleder)
Chef for organisatorisk udvikling og kommunikation
SOSU H
Mail: hol@sosuh.dk
Tlf.: 2494 9577

Steffen Thybo Drostgaard
Direktør & Stifter
Raido
Mail: steffen@raido.org
Tlf.: 4062 0321