EN

Poul Nyrup med til at fejre vinderen af SPS-prisen 2025

Skrevet: 05.06.2025

Når SPS-konferencen d. 30. september løber over stablen, skal vi igen i år kåre en vinder af SPS-prisen. Tidligere statsminister og stifter af Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, har sagt ja til at fejre, hylde og anerkende de mange SPS-fagpersoner rundt omkring i Danmark.

Hos Raido er vi stolte og taknemmelige for, at han vil være med til at fejre de mange SPS-fagpersoner, der gør en kæmpe forskel for elever, studerende og kursister med specialpædagogisk støtte – så de kan lykkes med deres uddannelse på lige fod med andre.

Kender du en SPS-fagperson eller et SPS-team, der fortjener et skulderklap af Poul Nyrup og en tætpakket sal d. 30. september på Hotel Nyborg Strand?

Indstil til SPS-prisen 2025

Læs om sidste års vinder